Lang tid siden...

Så fandt vi net igen...

Så har vi endelig fundet net igen, vi er i Metz, hovedbyen i Lorraine. Meget smuk by med, naturligvis, en kæmpe katedral, mange kirker og rigtig meget liv. Vi landede i forgårs efter en rigtig god sejlads på Moselle (Mosel) som den hedder i Frankrig. Jeg vil forsøge at opdatere jer på hvad vi har oplevet siden sidst, selvom der er sket rigtig mange ting.

Stadig intet vand… 31. august

Nu har vi ventet en uge på vand men det ser ikke ud til at der kommer noget lige nu. Det har regnet lidt men slet ikke nok til at fylde kanalen op. Problemet er at der kun er 1,4 m på toppen og vi skal bruge 1,8 plus det løse… Jeg har været hos VNF, endda deres hovedkontor flere gange for at holde os opdateret, de siger 1,4 så langt frem de kan se. Så hvad nu?

Vi har taget en beslutning… Valget stod mellem Bar le Duc på ubestemt tid og den lange tur rundt (ca. 400 km og mange sluser) omkring Reims, Ardennerne og Verdun. Så her til middag tog vi afsted, tilbage ned gennem de 30 sluser vi havde sejlet op af for ca. en uge siden… Foran os ligger en ekstra tur på mange km, og ikke mindst mange sluser. Vi har ikke nøjagtigt tal på hvor mange, men i hvert fald mere end 75. Heldigvis er det en spændende tur, i hvert fald hvis vi skal tro de amerikanere vi snakkede med i Bar le Duc. De har sejlet i en ombygget pram i 14 år, hver sommer i 6 måneder. De første 4 år med betalende gæster men siden bare de 2. Meget smuk båd, men alt for stor til vores behov. Vi sejler i dag bag en svensker og en fransk motorbåd, så der er lidt ventetid da sluserne lige skal fyldes inden vi kan komme ind i dem, men igen en flot tur uden ret mange modkørende.

En gammel pramtrækker

Panorama sluse flod og Hagrid

Vi venter lige en time med at tage afsted, 2. stop efter Bar le Duc.

Nu sejler vi mod Reims, med stop i Chalon de Champagne, jep det er det rigtige Champagne område. Der er flere Champagne gårde og slotte i området, og mange af dem tilbyder besøg. Vi er dog ikke de store Champagnedrikkere så vi holder os til de gratis kirkebesøg osv.

Reims er en storby ift. hvad vi ellers har været igennem. Der er mange turister og mange museer med alt fra arkæologi til et museum for overgivelsen ved slutningen af 2. verdenskrig. Det var nemlig i Reims at de tyske officerer underskrev overgivelsestraktaten den 7. maj 1945. Grunden til at det ikke er så kendt er at russerne ikke havde topfolk på stedet og derfor ønskede en officiel ceremoni i Berlin, hvilket skete dagen efter.

Det originale "Maproom" fra 2. verdenskrig

Sammen med the Maproom findes der en samling uniformer fra dengang, meget spændende at se forskellen på de forskellige nationers uniform.

Tyske soldater

Og amerikanere

Ud over den slags seværdigheder er der selvfølgelig også kirkerne… Men i Reims har de en speciel stor en af slagsen. Den er bygget i det 13. århundrede, meget imponerende når man tænker på hvad de havde af teknologi dengang. Den er smukt og rigt udsmykket med detaljer overalt. Det interessante er at den faktisk slet ikke er færdig. Det er ikke til at se hvis man ikke ved det, men meningen var faktisk at der skulle være skrå tage på tårnene, således at kirken ville være 25 m højere på forsiden, mens at den midt på ville være meget højere. Efter vi havde været der en dags tid så kirken helt mærkelig ud når nu den ”manglede” toppen.

Meget imponerende kirke

Her i byen gør man en del for turisterne og især det lysshow der er på kirken om aftenen imponerer. Showet startede med kirkens historie, dernæst selv konstruktionen af den og til sidst forskellige fortolkninger af hvordan den kunne have set ud med farver på.

Kirken oplyst og farvelagt

Det indvendige af kirken projiceret udenpå, lidt specielt men meget flot.

Efter andet ophold i en større by på bare 3 dage var vi enige om at vi skulle på kanalen igen. Nu skulle vi fremad, eller i hvert fald nordpå. Så afsted fra Reims det gik, en tidlig morgen. Det er ikke kun lutter idyl man ser på kanalerne, de er lavet for industriens skyld så den er selvfølgelig også tilstede. Det virker bare ikke så voldsomt når man sejler forbi en tidlig morgen.

Stålindustri nord for Reims

En Peniche, fragtpram losses

Vi nåede et godt stykke op ad kanalen denne dag, men kom ikke senere i land end at vi kunne nå en cykeltur i baglandet. Vi havde læst om en ruin i nærheden, et gammelt slot som skulle være rigtig flot så vi blev enige om at cykle derud. Om vi blev skuffede tror jeg ikke, men ruin var det ikke længere. Slottet var under restaurering og de var kommet rigtig langt med hele den ydre del. Der var indrettet lejligheder i slottet så det skal bruge til udlejning fremover. Meget smukt arbejde der var lavet, og sikkert ikke helt billigt.

Et eksisterende tårn

Og et restaureret

Hele den indvendige gård var næsten færdigt. Hovedbygningen manglede dog, den stod kun som en muret skal.

Den indvendige gård

Så Frankrig bliver ved med at overraske på den gode måde, også selvom vi er på omveje. Det betyder ikke så meget at tiden går når man ikke har en deadline at skulle hjem til. Vi hygger os, laver (meget) lidt på båden, og nyder at have tid. Men nogle gange må vi alligevel yde en smule. Vi er nemlig nået til en slusetrappe… 27 sluser på 15 km, jep og de skal helst overstås på en dag da de er sammenhængene, altså gør den næste sluse klar når vi sejler ud af den forrige. Så tidligt afsted igen i dag. Vi har fået selskab af en Hollandsk båd, manden har sejlet 12 år i middelhavet og trænger nu bare til at komme hjem. Han høre ikke så godt, så da jeg var henne for at høre om vi skulle sejle sammen gennem sluserne var Astrid overbevidst om at jeg havde fået en ordentlig gang skældud sådan som han råbte, men heldigvis blev vi enige :) . Vi startede tidligt, allerede kl. 7.00, hollænderen har AIS i sin båd og kan se om der er fragtpramme på vej. Hvis der er en i farvandet holder vi lige en pause er vi enige om.

Tidligt afsted i den smukke morgensol

Det gik fint de første 8 km… så kom vi til den første sluse. En dobbeltsluse, enten mod vest, eller mod syd. Men der var noget galt, vi havde læst i kortet at sluserne åbnede kl. 7.00 på denne strækning, og klokken var 7.30, men ingen lys i lamperne… Der blev ringet til slusevagten, han åbnede pænt og lukkede begge både ind. Vi fortøjede og der blev lukket vand ind i slusen, 70 cm… Men det var helt fint for vandstanden på den anden side af porten var ikke højere. Så kom slusemester ud og sagde goddag. I er godt nok tidligt på den… Den næste sluse åbner først om en time… Så sad vi der og kiggede på hinanden.

Hagrid og den hollandske båd på standby.

Heldigvis stresser de ikke over sådan nogle småting i Frankrig, slusemesteren mente det var bedst at vi blev i slusen, der kom ikke andre : ) og vi havde jo ikke travlt, der var kun 700 m til næste sluse. Så den morgen var der god tid til kaffe. Da klokken blev 8.55 startede vi motoren, takkede slusemesteren for opholdet og sejlede afsted mod de næste 26 sluser.

Med en stigning på omkring 2,5 m i gennemsnit hæves vi omkring 65 m op i landskabet og det ses tydeligt når man er kommet derop. Sluserne er rimeligt ens men alligevel meget smukke.

På vej ind i 1. sluse, den anden er klar bag ved (det røde lys)

Og en magen til lidt længere oppe

Og igen en sluse, bemærk, vi kan ikke se den næste...

Og bag ud i sluse nr... øhhh jeg har mistet tråden

Da vi langt om længe, føltes det i hvert fald, nåede op var vi rimelig trætte. Der er meget arbejde med at sejle ind i slusen, fortøje båden, holde den på plads og sejle ud igen, 26 gange. Ikke så meget fysisk, men mere det der med at man har styr på det hele, glemmer man en fortøjning ligger båden helt på tværs og så er der helt sikkert et eller andet der ryger ind i slusevæggen og går i stykker. Nå men vi nåede toppen kl. ca. 15.00 og var klar til at gå til kaj… Men der var ikke vand nok, vi prøvede et par gange uden held og så sejlede vi videre. Situationen er ikke uvant for os, båden stikker dybt så vi har flere gange bøvlet med at komme til kajs. Heldigvis var der 150 m længere fremme en silokaj vi kunne bruge, godt nok kun en pullert, men et par store sten gjorde det ud for de øvrige. Dejligt sted, lige nøjagtig så langt væk fra trafikken (som var lige ved den rigtige kaj) at vi kunne få en god nats søvn. Men inden vi nåede så langt var det frem med cyklerne vi skulle jo se hvad det var vi havde brugt en hel dag på at komme frem til. Ardennerne er smukke, de minder lidt om Østjylland med bakker overalt. Bare i noget større målestok. Vi tog en cykeltur i den nærmeste omegn så vi kunne få et indtryk af dalen med alle sluserne.

Slusedalen i Ardennerne

Vi har besluttet ikke at stoppe i hver by på kortet, vi har efterhånden set et par stykker. Så efter slusetrappen skulle vi videre. Dagen hvor vi sejlede ud af kanalen og ind på Meuse, en rigtig flod. Turen fra toppen og ned igen gik meget fint, omkring 7 sluser og en lille tunnel (280 m), hvor hollænderen der var sejlet tidligt lå og ventede på en tysker der skulle op : ). Og så kunne vi følges ad de sidste 3 sluser. Så ud på Meuse… og hvilken forskel, fra de normale 30 – 40 cm under kølen røg vi lige op på 2,5 m… I hvert fald i sejlrenden. Når man sejler på floder skal man følge deres løb, ikke forsøge at skære hjørner af, dybdemåleren sprang op og ned med en meter af gangen, lidt skræmmende når der kun er 1,5 m under overfladen.

Husk at sejle den rigtige vej

Men afsted det gik og vi havde god fart i båden, hen til første sluse, ingen problemer her. Det skal lige siges at denne flod er lidt speciel. Floden og kanalen løber ikke ved siden af hinanden, men nogle gange er man på kanalen og nogle gange sejler man direkte på floden. Floden er intet problem, her er der vand nok, men kanalen… Der løber ikke meget i gennem den så ved indsejling til floden er der meget lavt… Så lavt at vi lige efter 2. stykke kanal stod på grund. Ikke bare sådan lidt, men så meget at propellen ikke kunne skubbe os igennem. Nå vi bakkede lidt, Astrid mente at der var bedre muligheder 4-5 meter længere til styrbord, så afsted det gik, ikke fuld skrue, men den fik lidt mere end når vi bare sejler på dybt vand… Intet held her, vi stod fast igen. Vi var nået hen til den nærmeste by, Sedan, og i byerne er der altid fiskere. Dette var ikke en undtagelse, så vi havde haft tilskuere til de første 2 grundstødninger. En af fiskerne var blevet så bekymret at han havde ringet efter brandvæsnet… Men vi mente jo ikke der var noget alvorligt i vejen, og vi havde måske heller ikke helt forstået, hvad han havde sagt, det var trods alt på fransk. Nå men vi prøver igen, nu midt mellem de to første steder, og se lige der, vi sejler, med lidt flere omdrejninger, igennem og kommer tilbage på floden. Så ingen stress. Hen til den nærmeste bro og var i gang med at binde til da brandvæsnet køre ind i indkørslen… Ikke kun en lille bil, sådan for at se om der var problemer, nej der var dykkere med så 2 minutter senere stod der to unge mænd i våddragter på broen og spurgte om vi havde ringet til dem : ). Vi fik desværre ikke et billede af de unge mænd, men kun af deres bil…

Bemærk dykkeren på siden af bilen :)

Heldigvis tager de ikke tingene så tungt på de kanter her, dog var de lidt skuffede over ikke at komme i vandet, men jeg turde ikke sende dem ned under båden fordi jeg var sikker på at der fulgte en regning med.

Efter den ankomst blev vi nødt til at holde en lille pause. Det gør vi næsten altid efter en dag på kanalen, så får vi en lille øl eller et glas rosé og så er vi klar til at gå ud og se på byen eller området. I dag mødte vi en amerikaner på broen. Han lå med den fragtpram fra 1887, restaureret naturligvis, og sejlede på egen hånd rundt i Frankrig. Han fortalte at der var dyreskue og byfest i weekenden og selvom vi egentlig havde besluttet at sejle videre endte vi med at blive. Det var ligesom i gamle dage til hestemarked. Her havde de dog delt tingene lidt op. På dyreskuepladsen foregik alt med dyr, lige fra hestekåring til salg af kaniner. Mens at de havde flyttet markedet ind i byen, så alle de restauranter der var havde udvidet med telte osv. foran deres restaurant så der rigtigt kunne modtages gæster. Rigtig hyggeligt, men mange mennesker. Vi læste et sted, at der hen over den uge det hele varede, kom op mod 120.000 besøgende, så det var forståeligt at det føltes proppet.

Store og små arbejdsheste til skue

Og mange slags høns...

Og selvfølgelig også grisebasser

Heste, høns, tyre, køer og kaniner var alle sammen med som udstilling, mens grisene var klappegrise for ungerne. Der var mange steder hvor der blev undervist og flere skoleklasser var på besøg fredag formiddag. Alt i alt en rigtig god oplevelse, at se bondefrankrig, vi kunne lige så godt have været i vestjylland.

Vi er nu nået frem til den 11. september, og vi er stadig på vej rundt om bjerget, men det gør ikke så meget, der er nye oplevelser hele tiden og vi skal sejle til Verdun en af de nærmeste dage, det glæder vi os rigtigt meget til.

Kh Livssejlerne

PS: Jeg tror ikke disse blogindlæg kommer ud til jer der har tilmeldt jer siden, så skriv på facebook, der ligger jeg link ind hver gang vi opdatere. Nu må vi se hvor lang tid der går inden næste gang :)