Afsted fra Lyon
Da vi havde pakket båden sammen gjorde vi klar til at sejle nordpå. Nu var det tid til at komme videre. Cyklerne var væk og forsikringen ville ikke byde ind L. Afsted gennem Lyons gamle bydel, en meget smuk tur hvilket hjalp lidt på humøret. De følgende dage sejlede vi stille og roligt op ad Saônen, en noget anderledes flod end Rhônen. Tingene her går ikke så stærkt, der er tid til at se sig omkring og de store fragtpramme er blevet lidt mindre. Så vi er på vej ned i det rigtige gear… Afslapning.
Skipper på Saônen
Matros på Saônen
I Macon gjorde vi holdt i en ekstra dag. Vi havde brug for en cykeltur. I mange af de Franske byer ligger der som i Danmark store indkøbscentre, og vi havde været heldige i Villefrance-sur-Saône. Der lå lige hvad vi havde brug for, en Decathlon. Så skulle der handles. Der var mange ting vi gerne ville have, men da det kom til stykket manglede vi egentlig ikke det helt store, altså ud over en cykel, så den blev købt sammen med lidt regntøj, t-shirts osv. Så nu skulle Astrid prøve det nye vidunder. Jeg måtte nøjes med den gamle vi havde med til Hjalte, men den fungere faktisk ok sådan da.
Det nye vidunder og den gamle slæde
Når man cykler i middagsheden er der brug for en pause i ny og næ. Vi havde købt lidt ind så der kunne picnikes i det fri, og hvilket bedre sted at gøre det end i skyggen omgivet af vin :)
Astrid og den nye cykel på tur
Efter en overlægger trængte vi til at komme videre så vi tog 2 dage med mange km på vandet. Klaus og Jonna havde meldt deres ankomst og ville gerne have vores koordinater, eller rettere gadenavn og nr. på havnen… Så dagen før deres ankomst gjorde vi holdt i sikker afstand fra vores mødested så vi kunne nå at komme derhen den følgende dag. Vi fandt en rigtig hyggelig bro med restaurant i Gergy. Når broer er i forbindelse med restauranter er der en hvis etikette man bør holde. Aftalen er, at betaler 10 euro for strøm og vand, med mindre man spiser på restauranten. Så vi måtte i vores fineste puds, sådan da og afsted på restaurant. Det var først til aften, så inden kunne vi lige nå en isdessert fra cafeen under restauranten… Og det skulle Cleo da ikke gå glip af (min ske kunne alligevel ikke få mere op).
Når man sejler på de franske floder og kanaler kommer man i kontakt med mange forskellige mennesker og i dag var ingen undtagelse. Foran os lå en lille flodbåd fra Australien, og vi blev naturligvis nødt til at høre deres historie om hvordan de var end i Frankrig. Meget simpelt, pensioneret fra flåden, stadig lyst til at sejle så hvorfor ikke nyde sommeren (altså 5-6 måneder om året) i det europæiske, og så holde sommerferie i Australien bagefter… Det gjorde de på 10. år :). Dejligt at opleve forskelligheden fra hele verden.
Cleo med isdessert, så er der vasket op :)
Da aftenen faldt på gik vi op til restauranten, 1. besøg på en sådan efter Lyon. Der var ikke så mange gæster, faktisk bare 4 par inklusiv os selv. Så stille og roligt. Egentlig ville vi bare lige have en enkelt ret, men jeg blev fristet af det franske menukort (selv om jeg ikke kunne læse det) og tænkte, vi må da lige have en forret. Godt nok sagde tjeneren noget om fisk, men…
Fransk forret, friturestegte sardinagtige fisk, uhmm
At sidde og knase på stegte fisk der kigger på en kræver lige lidt overtalelse, men nu havde vi jo bestilt dem så ingen vej uden om.
Saônen bliver mere og mere rolig opefter, og trafikken mindre og mindre, specielt til aften, hvor de fleste slapper af og nyder sommeren.
Udsigt fra restauranten i Gergy
Vi er nu fremme ved den 6. august og Klaus og Jonna er på vej. De startede kl. 4.00, tidligt i morges og regner med at være på Saônen omkring kl. 14. Så vi må afsted. Gergy og fiskerestauranten forlades i god ro og orden, og vi sætter kurs mod Seurre, mødestedet med Klaus og Jonna. I Seurre kan ligger havnen bag en lille ø så man kan sejle til den fra to sider. Da vores båd stikker noget dybt (1,80 m) kan vi ikke altid tage den letteste vej. I Seurre blev vandet bag båden da også meget grumset inden vi fik lagt til. Men grumset vand er ikke noget særsyn på kanaler og floder, har vi hørt… Vi var i god tid og hvad skal man så gøre når det er lige i middagsheden?
Afslapning på floden.
Kl. 14.00 næsten præcist kørte Jonna og Klaus ind på parkeringspladsen ved siden af havnen, godt trætte efter den lange tur. Vi havde en lille aperitif klar, men Gin Tonic måtte vente til efter indkøb. Så vi tog i Aldi… Jep de findes også i Frankrig, med samme indretning, en lille smule anderledes udvalg, men ikke meget. Det store problem her var bare at de ikke havde GIN… Vi tog en tur rundt i byen uden held så den første dag måtte overleves uden gin. Klaus havde det hård.
Dagen derpå gik turen til Saint Jean du Lôsne, en lille by med en stor havn dog med en dybde på 1,6 m, lige lidt nok for os. Vi måtte lægge til på den kommunale kaj, ikke dårligt når der både er strøm og vand. Endnu bedre blev det da vi fandt ud af kajen husede hele 4 cafeer og en pizzarestaurant. Astrid og jeg hoppede på cyklerne efter sejladsen og kørte tilbage for at hente bilen, den skulle jo med videre på en eller anden måde. En ok tur, noget varm, men der var aircondition i bilen så intet problem. Samtid fandt vi Gin på vejen hjem, så dagen var redet. Dejligt med en Gin og Tonic. Vi blev enige om at ingen gad lave mad den dag, så der blev bestilt pizza fra den lokale.
Dagen efter havde Klaus dog fået problemer med vandværket og vi gik til den nærmeste cafe for at få hjælp til at finde en læge… Det tog lidt tid, men efter to opkald, naturligvis foretaget af cafemutter, fik han en tid senere på dagen, super fint. Og så måtte vi jo lige prøve beværtningens udvalg, lidt høflig skal man jo være. Så der blev bestilt 4 Kirr, kirsebærlikør og hvidvin, meget frisk hvis du spørger mig J. Aftenen gik med gril på båden, en Cobb er nu ikke den værste oplevelse. Efterhånden trak skyerne sammen omkring båden så det blev tid til at finde regnudstyret frem. Men i 25 grader er det ikke så svært.
