Så kom vi på nettet igen…

3 syntes åbenbart ikke vi skulle være på nettet mere, i alt fald har de ændret deres vilkår så man kun kan have 3-like home i 30 dage… Super dejligt når vi havde regnet med at det fungerede hele turen. Når men i må nøjes med nogle længere indlæg, så prøver vi at samle op på hvad der er sket i den mellemlæggende tid.

Nu starter vi den 20. juli. Jeg har været i Danmark med børn, til stor glæde for de øvrige forældre i familien. Nu, efter en flyvetur til Girona, Spanien, og efterfølgende bustur på 5 timer fra kl. 3.30 til Avignon, var jeg tilbage på båden. Astrid og Hjalte havde gjort rent og var klar til at sejle, luksus. Den første dag gik turen fra Avignon til slusen Châteauneuf, en tur på ca. 62 km. En lang dag på Rhonen kun afbrudt af 3 sluser, dog med en samlet løftehøjde på 42,5 m.

Slusen ved Bolléne med løftehøjde på 23 m.

Slusen Bolléne og en glad skipper i slusen.

Da sluserne lukker kl. 21.00 måtte vi tilbringe denne aften ved kajen før slusen ved Châteauneuf, med besøg af en pram… med store generatorer lige ved vores luger i agterkahytten. Ikke meget søvn den nat.

Samoen, hvilken vi har mødt flere gange

Den 21. juli gik turen til le Pouzin. Igen en dag på Rhônen, med en enkelt sluse og ca. 30 km sejllads. Havde en enkelt grundstødning på vejen ind i havnen, (tror jeg nok). Grundstødninger er hverdag i kanaler og floder, Hagrid stikker 1,9 m og maks dybde er 1,8 m, men indtil videre har vi overlevet :)

Ud af slusen…

Og afsted

Den 22. juli ramte vi Valence, en smuk by, med en masse historie. Vi forsøgte at gå ind i havnen, men det skulle vi ikke have gjort. Der var kun 1,5 m så vi pløjede båden godt ind i mudderet. Heldigvis har vi gjort et eller andet rigtigt med skrue og motor, da Astrid satte i bak sejlede vi lige så stille ud af havnen og da vi var fri kunne vi fortsætte. Næste mulige fortøjning var ved siden af motorvejen mellem Lyon og Marseille… Ikke det mest rolige sted men vi havde ikke andet valg. Vi var dog ikke så tidligt i land, så vi gik en hurtig tur i byen, og fik lidt aftensmad… Men der var musik på torvet om aftenen. Så på den igen. Kl. 21.00 gik Astrid og jeg igen i byen med en flaske vin og 2 glas i rygsækken. Musikken var gratis og bandet kom fra Afrika, ok til prisen :)

Musik i Valence og hygge på torvet

Kun en flaske vin i tasken :)

Efter en hyggelig aften i Valence gik turen videre til les Roches-de-Condrieu og en rigtig rar havnemester. Vi landede om eftermiddagen og forsøgte at gå ind der hvor den tilstedeværende havnemester pegede… troede vi. Han mente at vi IKKE skulle sejle derind, men fagterne han lavede virkede anderledes… Vores 3. grundstødning. Vi bakkede 20 m og forsøgte en anden bro. Det gik nogenlunde, vi kom på plads uden på en anden båd der havde ligget der meget længe. Ikke den bedste plads da vi skulle ud over ankeret for at komme på land. Vi overlevede et par dage, indtil vi fik snakket med den rigtige havnemester, han foreslog os at flytte ind på den anden side af fastliggeren, hvilket var rigtig fint. Plads til at gå i land fra siden af båden, luksus J. Les Roches-de-Condrieu er en lille havn, med en masse spændende mennesker og både. Der ligger nogle fastliggere med en noget speciel tilgang, i hvert fald i forhold til hvad vi tænker om det at have båd :).

Et rigtigt piratskib i Frankrig

På havnen mødte vi en anden dansk båd på vej nordover. Et ældre par som skulle hjem efter 6 år i middelhavet… Hvad sker der lige her? De ville hellere sejle hjemme og have mere tid til familien, tjaa forståeligt nok da de først var taget afsted efter de var blevet pensioneret. Manden om bord var elektriker, hvilket var meget heldigt for os. Vores forbrugsbatteri ladede nemlig ikke når vi sejler, generatoren var kun koblet til startbatteriet, men se nu her, han havde lige den stump der kunne løse sådan et problem. Vi fik monteret et relæ som slår til når der er strøm nok på startbatteriet og derved lader på forbrugsbatterierne. Superfedt da vi jo kun sejler for motor hernede. Mange tak for hjælpen J.

Samtidigt var der flere aktiviteter som tiltrak sådan en vandhund som mig. Lige bag havnen lå der en kabelbane til vandski, wakeboard osv. Så må man jo i gang igen. Men det var ikke så nemt som det så ud til. Heldigvis er man ikke afhængig af folk i speedbåd og alt det der, når man falder i må man bare gå tilbage til start… hvilket dog tager lidt tid.

Den gamle kan stadigvæk... i hvert fald lidt :)

På cykeltur til Vienne.

Godt nok er Condrieu en fin lille by, men efter et par dage trængte vi til noget andet. Vi smed cyklerne i land og begav os afsted mod Vienne, en meget gammel by med rødder tilbage til romerriget. Da vi tog afsted vidste vi at der var en cykelsti hele vejen, men ikke at den gik gennem et naturreservat. På turen derud så vi fiskehejre, mange rovfugle og vilde skildpadder, det havde vi aldrig set før. Vienne er en smuk by som ligger på begge sider af floden, med den en halvdel op af en bjergside. Udsigten var helt fantastisk, efter en rimelig stejl cykeltur op ad bjerget.

Vienne fra oven

På Rhonen foregår der mange ting om sommeren. Mens vi lå i les Roches-de-Condrieu kom ”Fargo” forbi. En ombygget pram, med musik og film ombord, først spillede et band en times tid og efterfølgende viste de kortfilm på storskærm. Franske kortfilm er meget specielle og programmet var krydret med både franske og flere udenlandske så ind i mellem forstod vi hvad der blev sagt. Det bliver specielt smukt når omgivelserne spiller ind i scenariet.

Klar til musik og film

Musik på kajen, og der var gratis :)

Lidt farvet lys kan gøre underværker

Meget fin baggrund for en koncert/filmaften

28. juii 2015

Langt om længe nåede vi til Lyon, Frankrigs 3. største by, så vidt vides. Vi forlod Rhônen og sejlede 1 km op ad Saônen. Her ligger der en lille havn for lystbåde. Et gammelt industribassin lavet om til en lystbådhavn. Til højre lå der et meget stort og dyrt indkøbscenter og til venstre meget fine lejligheder, nærmest som at se den nye havnefront i Hamborg.

shopping late at night in Lyon

Vi havde dog ikke så meget at bruge centeret til, vi skulle bare have lidt proviant ombord. Heldigvis lå der en Aldi 100 m fra havnefronten så vi kunne få alt det nødvendige ombord. Og så var det tid til at opleve. Vi startede på Musée des Confluences, lige der hvor Saônen og Rhônen mødes. Et næsten nyt museum med flere forskellige udstillinger. Derudover er bygningen en speciel oplevelse, den ligner et rumskib fra Star Wars, hvilket gør det til en oplevelse i sig selv at bevæge sig rundt i den.

Commandcenter og mig med Rhônen i baggrunden

Den første udstilling vi gik ind til var kunst udført af en eller anden franskmand, meget specielt og sjovt

Hygge i badekaret

Hvilken skjorte skal jeg vælge?

Den næste del af museet indeholder en rejse gennem forskellige verdner lige fra menneskelige kulturer til dyrenes evolution, en meget flot udstilling som bar præg af smukke detaljer og god oplysning.

Alverdens fugle og sommerfugle

forskellige marine dyr, og nogle der er blevet det...

Tidligere tiders monstre.

Resten af en mamut, og to af nutidens monstre (mellem benene)

Udsigten fra museet er helt fantastisk…

Rhonen og Saonen på samme sted

Den nye bydel i Lyon, bag de hvide tage ligger havnen.

Vi brugte omkring 4 timer på museet og var klar til at se mere da vi gik derfra… men sådan skulle det ikke være. Vi var cyklet til museet på vores egne cykler. Det skulle vi ikke have gjort. Da vi kom ud var både min og Astrids cykel væk, forsvundet som dug for solen i regnvejr. Super surt… og vi gik hjem til båden i meget dårligt humør. Hjaltes cykel stod pænt i stativet der hvor han havde låst den fast. Det tog os faktisk et par dage at komme over at cyklerne var væk. Vi har ikke så mange muligheder for at komme omkring, bilen står i Danmark og busser og tog tager tid, specielt på landet. Men vi skulle videre. Hjalte trængte til en pause fra bådprojektet (mest de voksne ombord) så han tog en bus over Karlsruhe og Hamborg til Kolding, rejsetid 30 timer, men der var wifi i bussen så han overlevede J

Da Hjalte var sikkert afsted gik Astrid og jeg en tur over i den gamle bydel i Lyon. Helt fantastisk at hvordan de gamle huse stadig står, side om side helt tæt, og det liv der er på gaden. Restauranter overalt, cafeer og snuskede beværtninger, jo Lyon har det hele, nu også 2 danske cykler :(.