Lykken er...

Lige en hurtig opdatering fra DK.

Jeg er hjemme på orlov efter at have kørt børnene hjem.

Nu har ungerne været med i næsten 14 dage, ikke uden gnidninger men det har været dejligt at have dem med på eventyr.

Vores plan holdt jo ikke helt... mere om det senere :) Så ungerne har kun været med på to sejlladser, en fra Port Napoleon til Port Saint Louis du Rhone og en lang til Avignon, hvor båden, Astrid og Hjalte nu ligger og venter.

Port Napoleon, hvor vi lå ca. 1½ uge mere end forventet, så vi var godt slidte da vi endelig kom afsted.

Endelig på vandet ,med cykler og det hele. Astrid har som sædvanligt kommandoen ;)

Et smil er der altid plads til

Efter lang tid i havn med mange problemer, en enkelt udflugt til Pont du Gard, meget smuk ækvadukt, og flere ture til stranden kom vi endelig afsted. Første tur var noget kort, men alligevel med god vind og rimelige bølger. Man kan tydeligt mærke at bådfen ikke er hel. Når masterne af demonterede er den meget levende, gynger meget og bevæger sig i det hele taget anderledes end når riggen er på plads.

På selve floden er det ikke et problem, men den korte tur på middelhavets kant gav os et godt indtryk af hvad man ikke skal gøre :)

Når men nu er vi på vej. Og ungerne besluttede at vi skulle sejle helt til Avignon den første dag (de er ved at blive sejlere :) ). Det betød en tur i slusen ved Beaucaire. 15,5 m højdeforskel så vi var meget spændte. Vi har ikke tidligere prøvet at sluse og 15,5 m lyder voldsomt. Da vi kom til slusen ringede vi til personalet og fik besked på at der var ventetid på ca. 25 min... Det blev til 45 min inden slusen var klar. Det bliver en god tålmodighedsøvelse for os alle at sejle på kanaler og i sluser :)

Nå men vi lå og sejlede i ring foran slusen... og endelig var det vores tur. Lidt skræmmede at sejle ind i sådan et hul i en betonvæg.

Da vi kom ind i slusen var det hele slet ikke så dramatisk som det så ud til udefra. Stille og roligt steg vandet, og båden og til sidst spurgte en fransk pige på toppen hvor vi kom fra og hvor vi var på vej hen... lidt underligt da der indtil da havde været den grå betonvæg tilsyneladende uden top.

Humøret er højt og der var tid til lidt hønsesnak i cockpittet.

Så er der ikke mere for denne gang. Jeg mangler en masse billeder som er taget med et andet kamera, så i næste opdatering forsøger jeg at samle lidt op på alt det bøvl vi havde inden båden røg i vandet.

HUSK at du kan tilmelde dig nyheder på kontaktsiden, så slipper du for at tjekke hjemmesiden i tide og utide :)

Vh Livssejlerne