Livet på kanalerne

Nu har vi efterhånden været afsted i 6 uger og lært en ting eller to om hvordan man (over)lever på kanalerne. Der er mange forholdsregler man må tage, specielt når man er afsted i en sejlbåd. Kanalerne er ikke bygget til den slags. De fleste steder er der ikke problemer, men en gang i mellem bliver det noget bøvl, man kan ikke lægge til i havnen, man går på grund når man skal passere en anden båd osv. osv. Så anbefalingen herfra lyder: Lej en fladbundet pram og prøv kanalsejlads, det er noget af det mest afslappende, smukke og hyggelige vi nogensinde har oplevet. De fleste af de mennesker der sejler rundt hernede gør det for fornøjelsens skyld, hvilket betyder at der er tid til at vente på hinanden, hjælpe med en fortøjning eller prøve at forstå det fransk en tåbelig dansker kan fremstønne under den engelske accent.

Men vi skal jo helst vide hvor vi skal hen og heldigvis findes der rigtig mange bøger og kort til at hjælpe.

Oversigtskort over det område vi sejler i lige nu. Bemærk de små sorte pile på kanalen, det er sluser, så der er mange.

Kanalen vi er på lige nu har 70 sluser op ad bjerget, og ca. 40 ned af igen, vi skal nemlig ikke så langt ned som vi er kommet op.

Detaljeret kort over ca. 15 km kanal med 15 sluser.

Ud over al det tekniske udstyr er der en lang række personer der hjælper til. VNF klare ærterne hvis de kan. De køre frem og tilbage langs sluserne hele dagen og holder øje med at alt foregår som det skal.

VNF hovedkontor er deres biler (huset er et originalt slusehus)

Der er de professionelle og så er der hjælperne. Og hjælperne er helt klart de sjoveste J. Da vi var kommet gennem den lange tunnel Balesman ved Langres startede den manuelle slusning… Alt er håndkraft. Man sejler hen til slusen, lukker de nederste sluseporte (håndsving på hver side af slusen), fylder vand i slusen (håndsving igen på hver side af slusen), så lukker man de øverste sluseporte op, sejler ind i slusen, lukker portene igen, lukker vandet ud af slusen, åbner de nederste porte og sejler ud. Heldigvis skal vi som turister ikke gøre alt det selv, hjælperne ordner det for os. De køre på knallert mellem hver sluse og ordner al det praktiske arbejde for os, dejligt.

Den knallertkørende slusevagt.

Der er ca. 20 manuelle sluser på strækningen så de har travlt når de skal følge med os. Vi havde to hjælpere den dag vi sejlede igennem. En der studerede musik og spillede jazz, en anden der var i lære som tømrer… I kan måske godt fornemme hvem der var mest effektiv :). De var begge to hyggelige unge mænd med sommerferiejob så det var en fornøjelse at sejle ned ad bjerget.

Slusen før en lille by, man føler næsten at man sejler lige ind i byen.

Udsigten fra slusen efter vi er sejlet over den oprindelige flod.

En glad skipper efter endnu en tunnel, godt nok kun 820 m lang.

En ting man bemærker når man sejler rundt hernede er forskellen på sluserne. Ikke en af dem er ens, pullerterne sidder forskelligt, fyldt / tøm aktivatoren sidder forskelligt, løfthøjden er uens osv. osv. Men den smukkeste ting er helt sikkert sluseportene. Gamle jernporte fra 1800 tallet, mange nittet sammen og alle begroet med alt muligt mærkeligt (ligesom slusevæggen, men det er en anden historie adrr)

Sluseport.

Ind i mellem bliver vi nødt til at tjekke båden igennem, olie, både om der er nok på, og hvorfor det løber ud… vand hist og pist og ikke mindst om skruen kan dreje rundt. Efter ca. 4 ugers sejlads var det tid til at kigge under båden. Noget der skulle gøres efter en lang dag på kanalen, inden det blev mørkt. Jeg måtte i udstyret og ned under. Meget ubehageligt da sigtbarheden er lig nul, så jeg kunne kun bruge følesansen og masse mig længere ind under båden for at få fat i skruen. Nu er det jo ikke dykkerudstyr vi har ombord, og min kondi er så lav at jeg skal have luft hvert 10. sekund ca. Men den smule græs der sad rundt om akslen blev fjernet (efter ca. 10 forsøg) og vi var klar igen.

På vej under båden, bademesteren er klar :)

På kanalerne fjerner de ikke sådan alt hvad der flyder rundt og jeg havde da også en souvenir med op igen.

Bemærk den grønne klat ved snorklen, uhmm

Mange steder langs kanalen er der små byer til bage fra gammel tid. En af dem vi overnattede i var Joinville, en meget gammel by med floden lige gennem byen. Tidligere, altså før 1900 da kanalen blev åbnet var det den originale flod der blev brugt til transport osv. Det bar byen tydeligt præg af selv 100 år senere.

Floden gennem Joinville.

Og det lokale slot, ingen by med respekt for sig selv kan undvære et slot.

Selve byen ligger ca. 3 minutter på cykel fra der hvor man lægger til, så man har det roligt og fredeligt på kanalen, selv så tæt på byen. Især aftnerne er fantastiske og når solen er gået ned.

Lige efter solnedgang i Joinville.

Efter en dejlig dag i Joinville ville vi gerne videre og næste stop blev St. Dizier. En lidt større by i det nordfranske. Når man sejler fra Joinville mod St. Dizier bliver det virkeligt kanalsejlads. 14 km lige ud, et buk på 10 grader og så 12km lige ud igen. Man mister helt fornemmelsen for hvilken sluse man er kommet til, de er jo meget ens alle sammen, samme løftehøjde, samme udstyr, samme hus. Men vi overlevede og landede i St. Dizier ved aftentid. Efter at have fået aftensmad skulle vi lige en runde med Cleo, hun skal jo også have lov til at komme ud en gang imellem. Så afsted med os, ned af kajen og ca. 3 både frem… Der lå en original engelsk Narrowboat, sådan en havde vi aldrig set før. Jeg var i godt humør og selvom kl. var omkring 22.00 bankede jeg på (de var stadig vågne derinde). Efter ca. 2 timer, 2 flasker rødvin og 500 historier senere stavrede vi hjem til Hagrid… En kæmpe oplevelse, at se sådan en båd i virkeligheden. Den er ca. 2m bred indvendig så man kan nå fra den ene side til den anden overalt i båden. Al indretning er speciallavet, ofte af ejeren selv. Båden er bygget til de engelske kanaler da de mange steder ikke er bredere end at 2 både kan passere hinanden på ca. 5 m. Ud over at have set sådan en båd fik vi også mødt et engelsk par, begge pensioneret fra flyvevåbnet og med 8 års kanalsejladserfaring fra England og nu 1½ fra Frankrig. Jeg tror vi løber ind i dem på et senere tidspunkt, vi er i hvert flad inviteret til hver en tid J.

Engelsk Narrowboat, 2,2 m bred og 20 m lang.

Det er jo ikke kun Astrid og jeg der er ombord på Hagrid. Cleo vores skipshund er også med. Hun er ved at vende sig til livet ombord, på godt og ondt. Hun syntes det er rigtig fint med kanalsejlads, hun kan nemlig selv gå i land i havne, der er ingen vælten rundt når vi sejler for sejl og så er der næsten altid et sted med skygge ombord.

Om morgenen er det ok med lidt sol, man skal jo lige i gang.

Cleo er glad for mad og ombord er hun tit heldig at der er lidt rester når vi andre er færdige. Hun er meget opmærksom på hvad der foregår i køkkenet efter vi har spist.

Uhm pølseæggekage med hundepiller.

Lige nu ligger vi i en større by, Bar le Duc, på vej op mod toppen af bjerget. Byen er ok, havnen ligger mellem banegården og en større vej, så der er en del støj, men det er ikke det værste. Jeg var hos VNF i går, de fortalte at der kun er 1,4 m vand på toppen, altså i den 5 km lange tunnel vi skal igennem. Vi stikker 1,9 m så vi har lidt et problem… Heldigvis regner det J (troede aldrig jeg skulle sige det) så måske kan vi komme videre først i næste uge, hvis regnen forsætter. Så vi er faktisk gået i gang med at lave lidt på båden, en ny luge, flyttet et toilet og andre småting, dejligt at komme lidt i gang. Folk tager det pænt og vi har hørt at flere danskere venter på vand længere nede af kanalen. (Astrid sniger sig på facebook en gang i mellem) jeg er der jo kun for at præsentere indlæg på Livssejlerne.dk :)

Men vi overlever, cyklerne snurrer stadigt og byen er ikke værst. Man kan leje bil i nærheden så hvis det går helt galt tager vi nok på udflugt.

Men det er dejligt at være på vej ned i gear, væk fra den daglige turmult, vi savner ungerne naturligvis, men en gang i mellem må man have tid til at finde sig selv og hinanden igen, det kan være svært i den danske hverdag… Vi nyder hvert øjeblik og de gamle glade mennesker, fra før ok13, er ved at vende tilbage igen, godt nok med mere gråt hår, altså nu taler jeg selvfølgelig kun for mig selv :). Så vi bliver mere og mere sikre på, at vi er på vej til et bedre liv, et hvor det hele ikke skal gå så stærkt, men man kan nå at tænke sig om, nyde og gøre tingene ordentligt.

Kh Livssejlerne

Featured Posts
Recent Posts