top of page

Turister, men kun et øjeblik

Og så må vi lege turister…

Vi er kommet til Verdun. Et par dages sejlads efter Sedan og alle dyrene. Nu skal vi lege turister, krigsturister vil nogle kalde det, men her hedder det mindeturister… Der er mange ting at se og byen er rigtig smuk. Hvis man ikke vidste det ville man ikke syntes det var underligt, at mange ville tage hertil og nyde byen og naturen. Men der ligger en skygge over byen, en som ikke er forsvundet, selv efter 100 år. Der er mindesmærker alle steder, små og store. Der er museer, udstillinger osv. osv. i alle kroge af byen. Man husker hvad der skete for 100 år siden her i området, også selvom der ikke er flere overlevende tilbage. Vi har valgt at tage op på selve slagmarken, egentlig på cykel, men dagen var ikke lige til det. Regn og blæst. Så vi hoppede, som de eneste, på en bus direkte derop. Allerede da vi kørte derud var der tegn på hvad der foregik her. Flere steder gamle bunkere, skyttegrave og meget andet der stadig stod som ar i landskabet.

75mm kanon fra 1897

”The London” kommunikationsgang

”Udsigten” fra en sammenstyrtet bunker.

Ud over de tydelige spor i landskabet gemmer disse bakker også på rigtig mange skæbner. Flere af de mænd som kæmpede her har man aldrig fundet igen. Tæt på slagmarken findes mindesmærke for 130.000 franskmænd som døde i disse bakker…

Indvendigt i mindesmærket for de ukendte soldater.

15.000 kors, for de kristne, eller gravsten, for muslimer osv., placeret ved mindesmærket for slaget ved Verdun.

Man bliver lidt stille i sit sind når man går rundt på slagmarken og ved at der måske ligger resterne af en ung mand lige under ens fødder. Området er nemlig slet ikke gravet ud, så mange af de ukendte soldater ligger stadig under jorden, som den dag de mistede livet…

Efter sådan en oplevelse trængte vi til at komme på vandet igen. Heldigvis er vi der jo hele tiden, men vi måtte videre fra Verdun og alle mindesmærkerne. Så afsted ned af Meuse det gik… Men ikke helt uden besvær. Fra Verdun til Toul som er vores bestemmelsessted inden vi skal ud på Mosel er der 90 km og 24 sluser. Det skulle jo ikke være noget problem, vi havde jo fået at vide at der var vand nok… Men på fransk er vand nok en definitionssag.

”Nok vand” på fransk

I flere kanalstykker holdte vi begge vejret og håbede, og det gik, men vi er overbevidste om at vi flere steder har slæbt bunden ren gennem hele kanalstykket. Vi har mange steder sejlet meget langsomt ift. hvor meget gas vi havde på skruen…

Men afsted kom vi og det gik faktisk meget fint de næste mange sluser. De er manuelle og vi havde guide på som lavede alt arbejdet. Jeg hjalp en smule med at åbne sluseportene så han ikke skulle rende hele vejen rundt om slusen og tilbage 2 gange hver eneste gang vi skulle sluse. Meget hyggeligt i regnvejret…

Rigtig meget regnvejr, heldigvis efter vi havde lagt til.

Vi mødte på turen en østriger som havde købt en lille båd, omkring 24-27 fod, i Holland og nu var på vej til middelhavet. Han regnede med at sejle rundt ved Spanien og Frankrig de kommende år. Vi fortalte ham at Kroatien var skønt også i små både, han havde tydeligvis ikke set middelhavet i blæsevejr…

Nå men han var frisk, så da vi en morgen kl. 9.15, kanalerne må først besejles efter kl. 9.00, ankom til tunnelen ved Foug på 866 m og signalerne stadig var slukkede, mente han at det måtte være fransk sløvhed, der kom jo ikke nogen i den anden ende… Men det var det ikke. Vi sejlede ind i tunnelen ud at der var lys tændt… Astrid var kommet på en rimelig svær opgave, også lidt tåbelig.

Indsejlingen til tunnelen ved Foug, ikke meget lys derinde.

Vi sejlede ind i tunnelen med tændte lanterner, men de lyser ikke meget op. Så frem med lommelygten og så kunne jeg lyse og korrigere, ”lidt til styrbord” når der var 10 cm mellem fender og kanten… Mens vi sejlede blev lyset pludselig tændt i tunnelen, så vidste vi at vi ikke skulle være sejlet ind… Desværre nåede pærerne i lamperne ikke at blive varme nok til at vi kunne se noget, så det var med tungen lige i munden at vi kom gennem de 866 m. Vi var altså sejlet ind i en tunnel uden at signalerne havde været tændt, to både samtidig, og den forreste uden lys… Vi stod til stor skideballe ved næste sluse. Men den unge mand sagde ingen ting. Han lod som om alt var fint og slusede os ned uden særlig meget snak… Måske var det fordi at han skulle have mødt ind kl. 8.30, tænde lyset i tunnelen så det var klart til kl. 9.00? Vi ved det ikke, men vi brokkede os ikke lige der…

Høj sluse ved Foug.

Nu var vi næsten gennem kanalerne, 15 sluser mere og vi kunne sejle ud på Mosel. Dejligt. Og sådan gik det, vi kom gennem de sidste sluser og den 19. september sejlede vi ud på den brede Mosel. Alt var vel og vi var sikre på at nu var der ingen problemer med vand osv… Men vi blev klogere.

Endelig på Mosel, med masser af vand…

Første liggested på Mosel var Pompey. Vi regnede med en rolig aften og nat uden det store ståhej, men Astrid gik en tur i byen og så at der rundt omkring var opslag for noget lysfest samme aften. Så efter aftensmaden hoppede vi på cyklerne og smuttede langs floden mod byen. Det første vi mødte var et fakkelshow. To unge mænd der jonglerede med fakler, spyede ild osv. Meget flot tænkte vi og fulgte folkemængden videre ned langs floden, der skulle åbenbart foregå mere samme aften. Det viste sig at være indvielsen af en bro i nærheden, og det skal franskmændene have, de gør det med stil. 30 minutter med fuld skrald, Lys / Ild / Fyrværkeri show blandet med musik, helt fantastisk.

Når nettet bliver hurtigt så smider jeg lige en film på som viser det hele, eller næsten det hele :)

Så nåede vi det… Mosel og vandet, måske. Nu har vi sejlet, jeg ved ikke hvor mange kilometer på franske kanaler uden at vide os sikre på om der var vand nok. På Mosel troede vi det var helt anderledes, men 1,90 m dybdegang er dybt, lige meget hvilken flod eller kanal man sejler på… Så igen fokus på dybdemåleren og et øje på hvor man sejler hen. Men Mosel er smuk, både i Frankrig, Luxembourg og Tyskland, mest i Tyskland måske, men det er fordi at byerne ved floden er meget specielle.

Første sluse på Mosel, så er vi i gang.

Men alligevel skal de franske byer nævnes. Første stop på Mosel i Frankrig, Metz. En helt fantastisk smuk by, med, selvfølgelig, en kæmpe kirke. Det er en af de mest velbevarede vi har set til dato. Alle statuerne stod i deres buer og hele facaden er nyrenoveret. Men kirker har vi set nok af så vi tog cyklen og kørte rundt i byen. Vi endte ved Pompiducenteret, ja de faktisk også et her i Metz. Der var dog lukket, hvilket ikke gjorde så meget, vi trængte til lidt udendørs aktiviteter.

Pompiducenteret i Metz (ved ikke lige om man staver det sådan)

I metz findes også det eneste bevarede korsridderkapel, en lille bygning fra år ca. 1200, kun med plads til at bede, der var ikke andet derinde. Men væggene er smukt udsmykket med malerier, mærkeligt at stå i et sådan rum 800 år efter det blev bygget.

Tempelriddernes kapel

Ud over alt det gamle er franskmændene rigtig gode til at placere kunst i omgivelserne, også på steder hvor man slet ikke forventer det. Under en ventilationsskakt midt mellem tempelriddernes kapel og museet i Metz fandt vi 3 kinesiske krigere.

De 3 krigere under gitteret.

De 3 krigere taget gennem gitteret

Metz har meget at byde på, ikke mindst en rigtig dejlig havn med alle faciliteter, så man kan let komme til at hygge sig når man er der.

Skipper, naturligvis efter vi er færdige med dagens sejlads.

Efter Metz blev dagene brugt med sejllads, i hvert fald de næste 3. Og det er ikke altid at vejret er med os, selv om vi har været meget heldig på turen, indtil nu.

Atomkraftværk på Mosel

Fragtskibene roder en del op i bunden, selv på Mosel.

Søfilteret har vi ikke brugt meget, dette er ca, 4 dages fangst

Så turen på Mosel i Frankrig over Luxembourg til Tyskland foregik rimeligt smertefrit.

Men Mosel er jo ikke kun flodvand, næsten overalt er der vin på bredden. Ikke bare lidt men rigtig meget, mere end vi tidligere har set. Og druerne bliver brugt til rigtig god vin. Vi mødte tre danske mænd på vintur, den ene var vinhandler! De hyggede sig med smagninger osv. dagen lang, og god mad om aftenen. Jo der mangler ikke noget på Mosel.

Vinmarker på Mosel og en knap så morgenfrisk styrmand.

Så da vi kom til Traben Traback måtte vi holde ind. Vi var der i god tid for vi havde ikke sejlet så langt den dag. Og godt for det, denne by var helt speciel. De gamle huse fra 1500 tallet stod der stadig, vedligeholdt og næsten som nye. Og ny er vi jo ikke i stenbyggeriets højborg længere, næ her brugte man træ til skelettet og man havde haft tid til at gøre noget ud af det.

Traben Trabach og bindingsværk for øvede.

Og for de rigtig dygtige

Men byen er ikke kun gamle træhuse, ind i mellem findes der andre som er mindst lige så spændende, de bliver nemlig brugt til det de blev bygget til for mange år siden. Man holder fast i traditionerne hernede og man flytter ikke bare sit ”værksted”, næ så hellere holde fast i den måde man arbejder på i mange år.

Vinen laves stadig midt i byen i det originale hus.

Efteråret er på vej og det oplever man rigtigt når man er ude hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Vi sejler ikke når der er tåge eller når det er mørkt. Det sidste mest fordi at vores første lanterner blev ødelagt i den sidste sluse i Frankrig. Men det er ikke altid let at forudsige hvordan bjergene har indflydelse på vejret så en morgen undervejs blev vi overraskede af tågen, heldigvis havde vi denne morgen guide på. En stor fragter sejlede foran og så var det bare at følge med.

Smuk morgensol på Mosel

Selv i slusen lå tågen tæt, men vi måtte gerne komme med fragteren ind, de er ikke så fimsede med den slags hernede. Bare der er plads nok så kan alle sluse sammen.

På vej ind i slusen med guide.

Det med pladsen oplevede vi da en hel flok gummi/speedbåde skulle med ned. Vi sejlede alene ind i slusen, og så ventede vi, men der skete ikke noget. Så lige pludselig kunne vi se dem længere oppe på floden. En hel armada af små både kom væltende rundt om hjørnet og de skulle alle med i slusen på en gang.

Speed/gummibåde gør klar i slusen.

Sidste stop på Mosel er Koblenz. Byen har en rigtig fin havn hvor vi mødte mange flinke mennesker, både nogle der har sejlet mange år i Danmark og nogle der var på vej sydpå. De håbede at nå Port Napoleon, der hvor vi startede, på 4 uger… Held og lykke siger jeg bare.

Lige denne aften var der fyldmåne i Koblenz, så i slipper for havne/kirke/by billeder og får et enkelt af månen.

Fuldmåne i Koblenz, inden fragterne sejlede kom… de laver nemlig bølger en times tid efter de er sejlet forbi.

Nu er ferien forbi, vil noget sige. Vi skal på Rhinen… Det startede ganske fint, lidt nervøsitet hos besætningen, mest mig, men vi gjorde klar og sejlede de sidste to kilometer til slusen fra Mosel til Rhinen. Da vi nærmede os slusen opdager jeg pludselig et skilt der skriver noget med dybgang??? Ringer hurtigt til slusen og spørger. ”Ingen problemer” siger han i den anden ende ”der er 1,97 m så der er plads til alle”. Hmmm vi stikker jo egentlig 1,90 sååååå nu må vi se. Vi sluser ned og sejler, meget langsomt ud af slusen… 1,2 m siger dybdemåleren. 0,8 og vi står uhjælpeligt fast. Måske skal jeg lige forklarer. Mens vi lå i Port Napoleon installerede vi en ny dybdemåler, men fik den ikke lige kalibreret, så den viser dybden der fra hvor måleren sidder, altså ca. en meter fra kølens bund. Det har ikke været et problem hidtil da vi jo har sejlet i små kanaler med mudderbund, men her blev det lige pludselig spændende, sluserne har ikke mudderbund… de har beton… Men vi, og båden overlevede og vi var på Rhinen.

Rhinen er ikke som noget vi har prøvet før… Det går stærkt. Og der er meget trafik. Hastigheden, ca. 20. km i timen, altså det dobbelte af hvad vi er vant til, er ikke noget problem det vænner man sig til, men den megen trafik og reglerne på Rhinen. Lad mig uddybe. Der er ca. 4 km/t modstrøm på Rhinen, nogle gange meget mere, men vi er heldige. Så de skibe der sejler mod strømmen skal have den korteste rute. Dvs. at vi som sejler med strømmen altid skal sejle i den yderste del af kurven i svinget. Altså krydser man hinanden hver gang retningen skifter, spændende…

Rhinen, bemærk fragteren yderst til højre sejler modsat den normale sejlretning.

Vi ville gerne til Köln den første dag. Så vi ringede og spurgte til dybden i havnen da vi havde fået at vide at der ikke var meget vand i floden. Godt vi ringede, ”1,82 m i indsejlingen”. Ups der kan vi ikke være. Så videre gik det. Heldigvis havde vi talt med nogle sejlere i Traben Trabach omkring turen på Rhinen og de sagde at Hitdorf helt sikkert havde dybde nok, det var + 20 km. Men på Rhinen er det jo kun en time så vi overlevede. Og rigtigt nok var der rigeligt med dybde. Så mere end 100 km på en dag, det har vi aldrig troet på kunne lade sig gøre.

Hitdorf ved solnedgang, ikke så dårligt

Det bliver alt for denne gang, ikke mere batteri på computeren. Vi er i skrivene stund i Travemünde og sejler i morgen til Danmark, men det skal ikke afholde mig fra at gøre turen færdig her. Så vent på yderligere opdateringer, også selvom der er lidt langt mellem dem :)

Kh Livssejlerne

Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page